En midaldrende kvinde, der bor alene i barndomshjemmet, er blevet dagdrømmer i en grad, som udvisker skellet mellem fantasi og virkelighed. Hendes tanker kredser om krigens tid, hvor hendes far var nazist, og hvor hun giftede sig med den forkerte mand, selvom en sympatisk tysk soldat elskede hende. Da en ung mand kommer for at aflæse elmåleren, kan hun ikke adskille fortid og nutid, og sammenstødet mellem drøm og realitet bliver smerteligt.