Mogens Eckert (født 20. november 1960 i Danmark) er en dansk skuespiller og deltager i Robinson Ekspeditionen 2003. Han har blandt andet medvirket i Rejseholdet, Ørnen og hollywoodfilmen Demolition Man fra 1993. Mogens Eckert, der er søn af billedkunstner Gunna Dragsbo, debuterede i 1986 med en rolle i spillefilmen "Manden i månen". Et par år efter havde han filmroller i "Rødtotterne og Tyrannos" og "Mord i Paradis". Han forsøgte sig derpå som skuespiller i Hollywood og fik en lille rolle i filmen "And the Band Played On" i 1993, hvor han spillede en dansk chef. Samme år opnåede han også at medvirke i action science-fiction filmen "Demolition Man", hvor store stjerner som Sylvester Stallone, Wesley Snipes og Sandra Bullock spillede hovedrollerne. I 1998, var han med til at producere den amerikanske film "Highland Park Blues" som han også havde hovedrollen i. Filmen blev instrueret af independent-filmageren Pil Pilegaard, som Mogens Eckert også arbejdede sammen med på "Hollywood Next 8 Exits" fra 2002. Efter 10 år valgte han at rejse hjem til Danmark igen. Da det var svært for ham at tilegene sig roller meldte han sig til Robinson Ekspeditionen 2003 for at gøre et comeback på tv-skærmen. Af store danske produktioner har Mogens Eckert medvirket i tv-serierne "Rejseholdet" og "Ørnen". Han har desuden medvirket i mange reklamefilm og er især kendt for "T-Hansen"-reklamen som kørerlærer. Senest har han været med i optagelser vedrørende reklamefilm for "Fakta".